tirsdag 31 august, 2010 Kl. 11:27
Svendborg Kommune tilbyder nu et kursus til forældre til teenage-børn.
I Svendborg Kommune er der omkring 4.000 unge mellem 13 og 17 år.
Ofte kan forældrene stå på bar bund i forhold til at håndtere de unge mennesker. Derfor udbyder Sundhedsplejen i Svendborg foredragsrækken ”Forstå din teenager” over fire aftner for forældre til teenagere.
- Vi skal drøfte de svære situationer og konflikter, der typisk opstår mellem teenager og forældre. Gennem debat og oplæg finder vi sammen ud af hvordan disse situationer kan håndteres, siger sundhedsplejerske Susanne Riber, Svendborg Kommune.
Foredragene består af oplæg og dialog. Underviserne på kurset er Ungdomsrådgivningen, SSP, Lise Jensen om konfliktsprog, Rikke Thor om unge og sex og sundhedsplejen om bl.a. søvn og kost. Det er alle folk, som til daglig arbejder med unge og deres forældre.
Datoerne for kurset er 6. oktober, 13. oktober, 27. oktober og 3. november. Alle dage fra 19.00 til 21.00 på Svendborg Ungdomsskole, Abildvej 2.
Det koster 50 kr. at deltage i alle fire aftner. Beløbet går til kaffe, øl og vand til deltagerne.
Tilmelding til Anne-Mette Devantier på tlf. 6223 4070