Ved middagstid blev Storebæltsbroen lukket for trafik, da man frygtede at is fra kablerne ville falde ned og ramme bilerne.

Men nu oplyser Vejdirektoratet, at Storebæltsbroen igen er åben for trafik.

Storebæltsbroen er blevet lukket, fordi man frygter at is kan falde ned fra kablerne og ramme biler på broen.

Lillebæltsbroen har været spærret i vestgående retning på grund af et færdselsuheld. Men Vejdirektoratet oplyser, at der nu er to spor farbare i vestlig retning.

Ifølge Vejdirektoratet ved man i skrivende stund ikke hvornår Storebæltsbroen bliver genåbnet.

Opdateret kl. 12.41

Kvinden var ansat som rengøringsassistent i fængslet, da hun indsmuglede sagerne til de indsatte.

Den 32-årige er dømt for at indsmugle ca. 5 gram hash og ikke under 90 mobiltelefoner over en periode på halvandet år.

Retten i Svendborg bestemte, at 3 måneder af staffen skal afsones. Den resterende del på fængsel i 1 år er gjort betinget med vilkår om en prøvetid på 2 år samt misbrugsbehandling og tilsyn af kriminalforsorgen.

- Det har været svært at finde frem til en strafpåstand i sagen, fordi der ikke er noget fortilfælde, der ligner denne sag. Retten har med den ubetingede del af dommen markeret, at der er tale om en alvorlig sag på grund af kvindens tillidsbrud i forbindelse med sit ansættelsesforhold, siger anklager Heidi Colbæk.

De er sigtet for grov vold og ulovlig tvang over for en 23-årig mand fra Kerteminde natten til i dag.

Ifølge sigtelsen er manden blandt andet blevet slået med knytnæve og baseballbat, ligesom han er blevet overhældt med sprinklervæske og truet med en hardballpistol i sit hjem i Kerteminde.

De sigtede har erkendt at have været til stede i mandens lejlighed, men nægter at have begået vold mod ham.

Begge har kæret kendelsen om varetægtsfængling.

Tallene stammer fra en UNI-C rapport, med tal indsamlet fra hele landet.

Størstedelen af fraværet skyldes sygdom
Fravær på grund af sygdom er på 3,7 procent, som svarer til knap otte dage i løbet af et år. En mindre del af det samlede fravær – 1,5 procent, som svarer til tre dage – skyldes, at skolelederen i løbet af et år har givet eleven lov til at holde fri uden for de almindelige skolefridage. Det ulovlige fravær udgør 0,9 procent, som svarer til knap to dage i løbet af et år.

Variationen i fraværet omkring gennemsnittet er dog betydeligt. Fx har 2/3 af folkeskoleeleverne slet ikke haft ulovligt fravær.

Det ulovlige fravær er næsten på samme gennemsnitlige niveau for elever i 1.-6. klasse, hvorefter det stiger i takt med klassetrinnet. I 10. klasse har knap halvdelen af alle elever haft ulovligt fravær. Og en 10. klasses elev har gennemsnitligt haft fem dages ulovligt fravær om året.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at der nu ligger tal for det reelle fravær på skolerne:

- 12 gennemsnitlige fraværsdage i løbet af et skoleår er for meget. Det mest bekymrende er selvfølgelig det ulovlige fravær. Som vi allerede havde en formodning om, er det ulovlige fravær højst i de ældste klasser. Den viden tallene giver os, betyder, at der nu i højere grad er grundlag for at målrette indsatserne mod fravær. Fraværskampagnen er et rigtig godt udgangspunkt for at tage fat om problemerne – og det viser sig også, at rigtig mange skoler og uddannelsesinstitutioner med afsæt i kampagnen har sat ekstra ind i forhold til fraværsproblemerne. Og i den forbindelse ser jeg frem til, at den udviklingspulje på syv millioner kroner, der er afsat til projekter til nedbringelse af fraværet, vil give os dokumentation for, hvilke initiativer der virker, siger Børne- og undervisningsministeren.

Mens det ulovlige fravær tilsyneladende er fordelt jævnt over året, viser det fravær, som skolelederen har givet tilladelse til udover de almindelige ferie- og fridage, en svag stigning i februar. Det tyder på, at mange forældre beder eleverne fri uden for skolens normale vinterferie – og at skolerne giver tilladelse til det.

Undersøgelsen viser desuden, at der er større ulovligt fravær blandt elever med ikke-dansk herkomst. Når det gælder sygdom og fravær med skolelederens tilladelse, er der ingen forskelle i forhold til herkomst.

Det er første gang, der er indsamlet landsdækkende fraværsoplysninger, og der er skoler, som ikke har kunnet levere oplysninger. Dog må undersøgelsen siges at give et tilstrækkeligt repræsentativt billede af fraværets omfang på landsplan. Da der ikke er indsamlet oplysninger fra tidligere år, som disse tal kan sammenlignes med, kan der ikke siges noget om tendenserne inden for omfanget af fravær. Det vil først ske til næste år, hvor der blive indsamlet tal for skoleåret 2011-12.

Manden var overvejende sigtet for småtyverier – herunder butikstyverier.

Retten havde i forvejen berammet en sag den 7. marts 2012 mod manden. Men de mange tyverier gjorde at anklagemyndigheden valgte at fremstille manden i grundlovsforhør.

Da manden erkendte sig skyldig forelå muligheden for straks at afsige dom. Retten i Svendborg afgjorde sagen med 60 dages fængsel for syv tyverier – heraf et forsøg – samt for flere tilfælde af besiddelse af små hashmængder. Han er utallige gange tidligere er dømt for tilsvarende kriminalitet.

Manden blev, efter anklagerens ønske, straks sendt til afsoning.

Forsorgshjemmet St. Dannesbo har 6-8 ledige pladser, Kirkens Korshærs Herberg i Benediktgade har 6 ledige pladser og Natvarmestuen i Østergade har 25 faste pladser. Hertil er der 25 ekstra pladser som er finansieret via de såkaldte ”kuldepenge” fra Socialministeriet.

Lederne fra byens forsorgshjem og varmestuer kan oplyse, at ingen hjemløse bliver afvist. Det gælder både danske hjemløse og hjemløse fra udlandet. Alle der henvender sig får både mad og en soveplads. Der vil også blive sørget for viderehenvisning til forsorgshjemspladser, hvis nogen ønsker det. Der kan indkaldes ekstra mandskab, hvis behovet opstår.

Kommunens opsøgende team og medarbejdere fra forsorgshjemmene har været rundt i byens gader for at motivere de hjemløse til forsorgshjem eller natvarmestue.

Politiet slipper for det fejlbehæftede IT-system POLSAG Foto: Politi.dk

Derudover er der i det seneste trekvarte år blevet gennemført dybdegående tekniske analyser af systemet med bistand af eksterne konsulenter. Undersøgelserne blev afsluttet kort efter nytår med en klar anbefaling om at lukke POLSAG-projektet.

Det samlede forløb har ført til, at Rigspolitiet har mistet tilliden til, at problemerne med POLSAG kan udbedres uden risiko for nye betydelige overskridelser af de tidsmæssige og økonomiske rammer, og uden risiko for at den videre implementering i politikredsene vil få alvorlige konsekvenser for det almindelige politiarbejde. Der går nu en afklaringsproces i gang med CSC, om hvordan samarbejdet vedrørende POLSAG skal bringes til ophør.

Det er afgørende for Rigspolitiet, at politiets medarbejdere får et sagsbehandlingssystem, som effektivt understøtter deres arbejde.

Bornholms Politi vender som konsekvens af beslutningen tilbage til politiets nuværende sagsbehandlingssystem POLSAS hurtigst muligt. Rigspolitiet har løbende foretaget nødvendige opgraderinger af POLSAS – og systemet vil med mindre opgraderinger kunne anvendes af politiet i nogle år.

Endelig igangsættes der et nyt arbejde med at definere et tidssvarende sagsbehandlingssystem, der understøtter digitale arbejdsprocesser og integration til andre myndigheder, og som bygger på en tidssvarende teknologisk platform.

- Jeg er glad for, at regeringen har besluttet at opgive projektet. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig, da jeg var på Bornholm for et par uger siden og hørte medarbejdernes oplevelser med POLSAG efter mere end et års pilotdrift. Deres oplevelser kombineret med flere dybdegående tekniske undersøgelser af systemet har gjort konklusionen klar: Vi tror ikke på projektet., siger Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i en kommentar til beslutningen og understreger:

- Det er afgørende for mig, at dansk politi har et sagsbehandlingssystem, der effektivt understøtter vores arbejde. Det vil POLSAG efter alt at dømme aldrig kunne komme til.

Selv om Byggesagskontoret i Odense Kommune både giver tilladelser og meddeler afslag, er det odenseanske erhvervsliv i stigende grad tilfredse med den kommunale service på området. En forbrugerundersøgelse, foretaget af Wilke i november sidste år, viser, at den overordnede tilfredshed med Byggesagskontorets service er høj. 48 % af de adspurgte vurderer den som ’meget tilfredsstillende’, mens 50 % finder den ’tilfredsstillende’.

- Det er et meget flot resultat, der viser, at Byggesag gør det rigtig godt. Det er et mål for Odense Kommune, at flere virksomheder oplever et optimalt samarbejde med os. Derfor er resultatet i denne tilfredshedsundersøgelse vigtig og en god indikator for, at vi følger godt med i udviklingen af en ny og styrket servicekultur, siger Mette Beck-Nielsen, chef for Byggesag og Erhvervskontakten.

Formålet med tilfredshedsundersøgelsen var at afdække brugernes oplevelse af kontakten til Byggesag, herunder forløbet af byggesagen, kvaliteten af den leverede service samt Byggesags image. Deltagerne i undersøgelsen er virksomheder eller entreprenører, der har søgt om ny- eller tilbygning i 2010 og 2011, og som i den forbindelse har haft kontakt med Byggesag.

Undersøgelsen konkluderer, at Byggesags image er forbedret betydeligt fra 2004 til 2011. Andelen, der eksempelvis finder Byggesagskontoret fagligt dygtige er steget fra 69 % til 93 %. I 2011 oplever 89 % Byggesagskontoret som fleksible, i 2004 var den andel 64 %. 33 % oplever i 2011 Byggesagskontoret som nytænkende, mens den andel kun var 10 % i 2004.

Samtidigt er andelen, der finder Byggesag rutinepræget faldet fra 55 % til 37 %. Andelen der finder Byggesagskontoret bureaukratisk er faldet fra 37 % til 20 %. Endelig er der i 2011 kun 7 %, der betegner Byggesagskontoret som langsommelig, den andel var 27 % i 2004.

Flere søger teknisk vejledning
Undersøgelsen viser, at flere i dag får teknisk vejledning hos Byggesag, inden de sender deres ansøgning ind. 48 % af de første henvendelser til Byggesagskontoret er i dag forespørgsler af teknisk karakter. I 2004 var den andel kun 18 %.

Efterspørgslen på teknisk vejledning betyder, at den service, som den byggesagkyndige yder, udvikler sig til at være mere konsulentbistand fremfor blot sagsbehandling. Tiden, der går med en sådan forespørgsel, tæller med som en del af sagsbehandlingstiden.

Hurtig tilbagemelding om sagsbehandlingstiden
46 % af de adspurgte efterspørger en hurtig tilbagemelding om, hvornår en evt. tilladelse vil foreligge.

- Vi indfrier virksomhedernes ønske om en hurtig afklaring om sagsforløbet, når vi i løbet af 2012 fuldt ud har implementeret vores 5-dages service. Den betyder, at virksomheden får besked om sagsbehandlingstiden og hvem de involverede myndigheder er inden for 5 arbejdsdage fra første henvendelse. Hermed får virksomheden et tidligt overblik over sagen, slutter Mette Beck-Nielsen, chef for Byggesag og Erhvervskontakten.

En række af de udfordringer og muligheder Fyn står overfor kan kun løses, når Fyn står sammen og drøfter forholdene. Derfor bliver topmødet en tilbagevendende begivenhed. Det er de ti borgmestre og de 11 folketingsmedlemmer, der deltog på mødet enige om.

- Topmødet består af handlekraftige og beslutningsdygtige politikere. Vi står med en række spændende muligheder, der kan udvikle Fyn, og vi kan bedst løse dem, hvis vi samles og drøfter dem. Så det er et af formålene med at gentage topmødet, siger Anker Boye, borgmester i Odense.

På mødet gav SDU-rektor Jens Oddershede og Dansk Industris formand på Fyn, Søren Vilby, indspark til, hvordan et samlet Fyn sætter tempoet op i udviklingen af Fyn. Og stadsdirektør i Odense, Jørgen Clausen præsenterede hovedkonklusionerne i Fynsprojektet. En analyse, der ser på Fyn som en samlet byregion, og peger på, hvilke udfordringer øen har for at blive en vækstregion.

- En af konklusionerne i analysen er netop, at der er behov for fælles politisk ledelse på Fyn. Når vi snakker infrastruktur, er vi enige om fire prioriteringer. Det er en helt nødvendig enighed, og det er lige så vigtigt, at vi samarbejder på andre områder. Det er derfor, vi er enige om, at gentage topmødet, siger borgmester i Nyborg Kommune, Erik Christensen.

Videndeling
Et andet formål er at dele viden og holdninger med de fynskvalgte politikere, der også fremover vil være en del af Topmødet for Fyn.

- Det er værdifuldt for mig som folketingsmedlem at få en tæt dialog og gode politiske drøftelser med de fynske borgmestre. Sammen står vi stærkest. Jeg håber at kunne mødes med deltagerne i dette forum igen, og gå mere i dybden, så vi sammen bliver endnu skarpere på i fællesskab at kunne prioritere politiske projekter til gavn for Fyn, siger Mai Henriksen (K).

- Vi er jo ikke inviteret for at afgive løfter, der særligt støtter Fyn, siger Anne Baastrup (SF) – Vi er inviteret for at få indblik i, hvilke udviklingsmuligheder de fynske borgmestre ser. Og det er jo videndeling. Det er godt med nogle forskellige perspektiver på de beslutninger, vi skal tage på Christiansborg, siger Anne Baastrup.